Hjælp til børn og unge med langvarigt skolefravær og angst

Når angst og skolefravær fylder

 

Er dit barn begyndt at trække sig fra skolen? Er fraværet vokset? Eller er angst, bekymringer og mistrivsel kommet til at fylde så meget, at I som familie ikke længere ved, hvad I skal gøre?

 

Så kan jeg hjælpe jer med at finde en vej videre.

 

Jeg hjælper børn og unge og deres forældre, når angst, mistrivsel eller bekymrende skolefravær har gjort hverdagen svær og måske fastlåst.

 

Mit udgangspunkt er, at der altid er en grund til, at et barn ikke kan gøre det, vi voksne ønsker og forventer. Derfor handler hjælpen ikke bare om at få barnet tilbage i skole så hurtigt som muligt. Først skal vi forsøge at forstå, hvad der står i vejen – og hvad barnet har brug for, for at kunne komme videre.

 

Måske kan du genkende noget af dette:

 

Dit barn…

  • har mere og mere fravær fra skolen

  • har svært ved at komme ud ad døren om morgenen

  • får ondt i maven, hovedpine eller bliver meget uroligt ved tanken om skole

  • er præget af angst, bekymringer eller usikkerhed

  • trækker sig fra venner, fritidsaktiviteter eller familien

  • vil måske gerne i skole, men kan ganske enkelt ikke

  • er havnet i et mønster, som hverken I eller skolen ved, hvordan I skal bryde

Når en familie henvender sig til mig, starter vi med at få overblik:

 

Hvad er der sket? Hvornår begyndte problemerne? Hvad gør det svært for jeres barn at komme i skole? Hvad har I allerede forsøgt? Hvad fungerer trods alt? Og hvordan oplever jeres barn selv situationen?

 

Derfra finder vi sammen ud af, hvad de næste realistiske skridt kan være.

 

Det kan blandt andet handle om:

 

  • samtaler og vejledning omkring angst og bekymringer

  • hjælp til at forstå og håndtere skolefraværet

  • støtte og sparring til jer som forældre

  • konkrete strategier til hverdagen

  • hjælp til at skabe små, realistiske skridt fremad

  • sparring omkring samarbejdet med skolen

  • deltagelse i møder med skolen, når det er relevant

Et forløb bliver tilpasset jeres barn og jeres familie. Der findes ikke én løsning, der passer til alle børn.

 

Jeg er uddannet lærer og angstvejleder og har arbejdet i skoleverdenen i 25 år, blandt andet som lærer, efterskolelærer og specialunderviser. Gennem mit arbejdsliv har jeg haft en særlig interesse for børn og unge, der har det svært med skolen, og for sammenhængen mellem angst, mistrivsel og skolefravær. Det betyder også, at jeg kender skolen indefra. Jeg kender de krav og rammer, barnet møder. Jeg ved, hvor svært skole-hjem-samarbejdet kan blive, når et barn ikke længere kommer regelmæssigt i skole. Og jeg ved, hvor frustrerende det kan være for både forældre og skole, når alle gerne vil hjælpe, men ingen rigtig kan få situationen til at flytte sig.

Når et barn har været presset længe, findes der meget sjældent en hurtig løsning. Derfor arbejder jeg med realistiske og bæredygtige forandringer. Nogle gange er det første fremskridt ikke en hel skoledag. Det kan være at få vendt døgnrytmen. At turde tale om skolen igen. At kunne gå en tur udenfor. At mødes med en lærer. At komme ind på skolen i ti minutter. Eller at familien igen oplever, at der er en retning. Små skridt tæller også.

Er du i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe jeres barn og jeres familie?

Kontakt mig og fortæl kort om jeres situation. Så kan vi sammen vurdere, om min hjælp passer til det, I står med. Tag det første skridt og kontakt mig for en uforpligtende samtale.

 

De bedste hilsner,

Camilla

 

 

"Jeg kan varmt anbefale Camillas hjælp til børn med angst og skolevægring. Vi har haft glæde af hendes hjælp til et af vores børn. Camilla er tillidsvækkende og god at tale med, hun er fagligt dygtig og har har været en stor hjælp i forhold til: at komme i lidt i skole igen, komme ud blandt mennesker og at kunne klare en række afgangseksaminer. Camilla har også været en stor hjælp i dialogen med skolen og har rådgivet dem om, hvordan de bedst kunne hjælpe. Hun har virkelig haft vores ryg og hjulpet os igennem en svær tid."

Christine, mor 

 

Klik på disse to links for at høre min samtale med podcastvært Christina Conrad om børn med angst og skolevægring:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tilbyder kurser, forløb og foredrag i følgende emner:

Angst - Cool Kids metoder til håndtering af børn og unge med angst

Bekymrende og langvarigt skolefravær - årsager, forebyggelse og løsninger i praksis

Læs mere...

Den første snak om, hvad jeg kan hjælpe jer med er altid gratis og uforpligtende.
Ring til mig allerede i dag på 20843682 og hør meget mere om, hvad jeg kan tilbyde jer. Eller send mig en mail på: kontakt@konsulenthusetbangsgaard.dk, så hører du fra mig straks.

Læs mere...

Jeg har altid haft en særlig interesse for arbejdet med børn og unges trivsel.

For mere end tyve år siden, da jeg arbejdede som folkeskolelærer, mødte jeg en dreng, som ikke kom i skole igennem mere end et år.

Læs mere...

"Camilla holdt et oplæg af 2,5 times varighed samlet, hvor alt skolens personale havde gavn af deltagelse.

Det var et rigtig spændende og relevant oplæg om emnet skolefravær, som var på dagsordenen. Det var særligt værdifuldt, at oplægsholderen selv har mange års erfaring som lærer og desuden har erfaring fra efterskoleverdenen. Det gjorde oplægget både praksisnært, troværdigt og let at relatere til vores egen hverdag på skolen.

Der var en rigtig god variation i oplægget med en fin vekselvirkning mellem teori og ekspertviden, oplæg, øvelser i mindre grupper og fællesfaglige diskussioner. Det gav både mulighed for at få ny faglig viden og for at koble den direkte til vores egen praksis og erfaringer.

En super dygtig konsulent, som formåede at gøre et komplekst og vigtigt emne både nærværende, relevant og inspirerende for alle ansatte."

Mads Jensen, teamleder på Rødding Fri Fag- og Efterskole.

"Jeg kan varmt anbefale Camillas hjælp til børn med angst og skolevægring. Vi har haft glæde af hendes hjælp til et af vores børn. Camilla er tillidsvækkende og god at tale med, hun er fagligt dygtig og har har været en stor hjælp i forhold til: at komme i lidt i skole igen, komme ud blandt mennesker og at kunne klare en række afgangseksaminer. Camilla har også været en stor hjælp i dialogen med skolen og har rådgivet dem om, hvordan de bedst kunne hjælpe. Hun har virkelig haft vores ryg og hjulpet os igennem en svær tid."

Christine, mor 

”Camilla er kreativ og finder altid gode måder at løse tingene på. Hun spotter, hvad der er på spil i det sociale rum, handler på det og vinder tillid. Ordentlighed er vigtig for Camilla og hun har et højt etisk kodeks.” 

 

Birgitte Johanne Frausing Kjærsgaard

Distriktsleder ved Thorsager skole

“Camilla er tydelig i sin rådgivning, en stærk formidler og med sin store viden og erfaring favner hun en palet af livsudfordringer.”

 

Annelouise Kofod Freiesleben

Lærer på Hornslet Skole

“Camilla udstråler livsglæde og har et smittende humør.”


Sigfred Mørup

Skoleinspektør ved Rosmus Skole 

“Camilla var hele året en kæmpe støtte for min datter både fagligt og menneskeligt – en støtte der gik langt ud over hvad vi nogensinde kunne have håbet på.”

Sine Mette Karmann

Forælder til elev på efterskole

“Vi har i ledelsen haft glæde af Camillas overblik, struktur, orden og kompetencer. Hun er én man kan regne med og komme til og som altid overholder aftaler.”  

Mette Marie Bloch-Bauer

Forstander på HNE

“Jeg kan huske, at Camilla altid var opmærksom på os elever, og opfangede med det samme, hvis der var noget galt. Hun tog sig virkelig tid til hver enkelt elev, og det betød virkelig meget for mig, at man følte sig hørt og lærte tingene i eget tempo.

På den måde skabte hun et rum for os alle.”

Freja Bruun Buch

Tidligere elev på HNE

Jeg har altid haft en særlig interesse for arbejdet med børn og unges trivsel.

For mere end tyve år siden, da jeg arbejdede som folkeskolelærer, mødte jeg en dreng, som ikke kom i skole igennem mere end et år.

Jeg blev meget optaget af hans historie og af familiens vanskelige situation og begyndte allerede dengang at undersøge, hvad der lå bag langvarigt skolefravær. Læs mere...

Vil du vide mere om Konsulenthuset Bangsgaard?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig.
kontakt@konsulenthusetbangsgaard.dk